Trustpilot

Om Slettebjerg Foder

Velkommen til din lokale og nærværende forhandler af kvalitetsprodukter til din hest
 

Slettebjerg Foder er stiftet i 2022 og er drevet af passionen for at sørge for et bredt udvalg af kvalitetsfoder til din hest og dine kæledyr, og tilbyde en service og et nærvær ud over det du møder i en almindelig butik.
Med dette som grundstamme i vores forretning teamede vi til en start op med Regulator Complete, som vi selv har brugt i +20 år til alle vores heste - avlsheste, konkurrenceheste, føl og heste på vedligehold, og blev også Nordic Horse forhandler som i vores øjne tilbyder markedets bedste udvalg af foder til alle typer af problematikker - hvad enten dit udgangspunkt er et ønske om raw food, rene urte- og vitaminprodukter, et færdigsammensat produkt til at target'e en specifik problematik eller et allround fuldfoder til lige præcis din type hest.
Der er siden kommet flere - mange - fodermærker til. Alle dem vi selv bruger og kan stå inde for, når du vil optimere din hests velbefinde og/eller præstation.

Vi har selv beskæftiget os med heste i +30 år og har bred erfaring med fodring af mange typer af heste, og kan derfor sparre i forhold til fodervalg.
Det er vigtigt for os at tilbyde en god og fleksibel service, hvilket er årsagen til at vi ikke har faste åbningstider i forretningen - du kan simpelthen afhente dine varer når det passer dig på alle tider af døgnet, blot mod forudbetaling.
 
Vi er stadig nystartede og arbejder konstant på at udbygge og optimere vores faste varelager. 
Du vil derfor kunne opleve at nogen af vores varer eller produktvarianter er bestillingsvarer med lidt længere leveringstid.
I disse tilfælde vil varen fremgå som værende 'ikke på lager', men kan selvfølgelig stadig bestilles.